Maxime-François laurent · Domaine Gramenon, Montbrison-sur-Lez

Ikke få hævdede, at det var begyndelsen på enden, da Michèles mand Philippe omkom ved en jagtulykke i slutningen af 1990’erne og dermed overlod roret til hende, og lige så mange tog fejl. Nu har hun officielt givet roret videre til mellemste søn Maxime-François, som i mange år både har lavet sin egen vin i eget navn og i virkeligheden været en lige så stor del af vinen og markerne på Domaine Gramenon som Michèle selv. Hun havde svært ved at holde sig helt væk under høsten, fortæller han, men alle beslutningerne er hans.

Glem alt om tung, krydret frugt og stikkende alkohol; Gramenon er elegance og terroir. Alvor og en utrolig charmerende letlevende-hed lever side om side i hver en flaske signeret Gramenon. Gramenon er essensen af vin, poesi hældt på flaske.