Anna Martens & Eric Narioo · Vino di Anna, Etna

Terroir versus vinifikation, spørger vi Anna om. Er det et quizspørgsmål? Kan jeg svare rigtigt eller forkert, spørger hun retur. Men når hun skal være ærlig, ser hun terroir som naturens udtryk, mens vinifikation er et middel til at komme fra druer til vin. Deres marker ligger oppe ad Etna, som af og til buldrer lidt, og vinene har da også et tydeligt vulkansk terroirpræg, de er levende og fulde af energi, når de bedst, vækker de sanserne, virker opløftende, og når de er gode, gør de bare godt. I krop og sjæl.