Françoise Bedel · Champagne Françoise Bedel, Crouttes-sur-Marne

Crouttes-sur-Marne ligger faktisk tættere på Eurodisney end på Épernay, ikke desto mindre bor her en ganske enestående dame, dejlige og sære Françoise, som tilfældigvis også laver vin, i dag sammen med ældste sønnen Vincent. De er ikke nødvendigvis enige om alting, men for en gangs skyld er det den ældre generation, der er kompromisløs, rebelsk, intuitiv, mens sønnike er mere fornuftorienteret. De siger begge, at det indimellem slår gnister, og måske er det netop den energi, man mærker i de pinot meunier-baserede vine, som på én gang besidder finesse og robusthed, et gennemsigtigt, æterisk touch og et urokkeligt fundament, det hele båret frem af frugt og nærmest læskende mineralitet. Det er champagne til mad. Men man skal også huske bare at drikke det indimellem.

françoise bedel’s vine