Cédric Bouchard · Champagne Roses de Jeanne, Celles-sur-Ource

Cédric er født og opvokset i Celles-sur-Ource i Champagne, men at han siden er endt der som vinbonde, er en lang, sær og kringlet historie, og det lå bestemt ikke kortene. Cédric gik i mod strømmen i et Aube, der dengang var ekstremt fokuseret på mængde, mængde og mængde. Han har et lille domæne med små parceller, der aldrig blendes, og alle årgange får lov at stå alene. Vinene laves på ståltank og står rene og fokuserede. Cédric sparer lidt på sukkeret i andengæringen, så vinene har kun ca. fire atmosfæres tryk (i stedet for de normale seks). Samtlige vine er i øvrigt non-dosé, selv om de godt kan indeholde noget restsukker. Det er vine, der både fremstår sikre og tilbageholdende, men altid helt umanerligt elegante.