Billedet er fra Champagnebibelen (2009), men stadig meget Prévost’sk.
Jérôme & Agnès Prévost · Champagne La Closerie, Gueux
En enestående, kompromisløs, retfærdighedssøgende, intellektuel livsnyder og tænker. En del af den oprindelige udbrydergruppe (hvis man kan kalde dem det) i Champagne, som bevægede sig væk fra definitionen af champagne (altså drikken) som en festdrik og hen imod en ny, mere terroirtro og vinøs definition. Jérôme’s 2 hektar ligger i hans have, omringet af en closier, en mur, eller rettere, han har bygget sit hus og sit vineri ved sin mark: Mand og mark udgør så at sige en konstant symbiose, og vinene bliver stadig bedre og bedre, selv om man næsten ikke skulle tro, det var muligt.