Værtsparret i Fosse Grély.

Fra venstre: Martin Fontaine, stor hest & vinimportør, Les Cognaux, taget på et besøg i selskab med Patrick & Mireille Meyer i maj 2024 efter det mest regnfulde forår nogensinde.

Bénédicte & Emmanuel Ruppert-Leroy · Champagne Ruppert-Leroy, Essoyes

Måske bliver det ikke bedre end det her. Bénédicte & Emmanuel har 3,5 hektar i nærheden af Essoyes, hvor de også bor i et bjælkehus, som Manu selv har bygget med sine bare næver,. Uden brug af søm og skruer. Og det er ikke engang løgn. På stedet har de vineri og polykultur. Køkkenhave, kvæg, får, heste. De har sågar eget bageri og i øvrigt også en pool, og det hele ligger på toppen af en bakke i udkanten af byen med hendes forældre som naboer. Oprindeligt var markerne deres, og de solgte til det lokale kooperativ, men Béné & Manu er gået skridtet – eller skridtene – videre.De er 100% biodynamiske så at sige. Dvs. i alt hvad de laver. De pløjer markerne med hest. Ikke fordi det ser smart ud på billeder, men fordi det for dem er det rigtige at gøre, også selv om det er uhyre tidskrævende (tre rækker i marken Fosse Grély tager en formiddag). Således rejser de gerne land og rige rundt for at tage på kurser i hestehåndtering i weekenderne, og kurserne handler fremfor alt om horsemanship og forskellige heste-temperamenter, som defineres som jord, vand, ild, luft. Hvis hesten er ‘ild’, bør den, der håndterer den, være mere ‘jord’ fx. Så da Manu (som selv er ild) stod med en ilter hoppe i den ene række, var det lige ved at gå grueligt galt, og Béné (som er mere ‘jord’) registrerede det ud af øjenkrogen fra den anden række, så hun slap tøjlerne på sin egen hest (som gudskelov var ‘jord’ og blev stående) for at kaste sig over Manu’s hest og få ro på den. Hvilket lykkedes. Og sådan blev de klogere. Det gør de hele tiden. Fordi de står med hænderne i det, og fordi de undersøger, spørger de kloge til råds, læser bøger, kigger i stjernerne. Jo, Bénè & Manu er ægte landmænd, lever i pagt med naturen og med solen, månen og stjernerne, og deres champagner er måske de mest forfinede, præcise, ærlige af slagsen. De har chardonnay og pinot noir i nogenlunde lige mængder fordelt på 4-5 parceller, og såvidt muligt (altid afhængigt af årgangen) vinificeres alt for sig med et minimum af svovl – eller slet ingen som i cuvéen Papillon, der er lavet på druerne fra de gamle stokke på marken Fosse Grély, og som smager uendelig godt (men det gør de nu alle sammen).